FAX PÅ HF.


NÅR MAN ER KOMMET SÅ LANGT, AT MAN SKAL TIL AT MODTAGE FAX PÅ HF. MELDER SPØRGSMÅLET SIG SELVFØLGELIG, PÅ HVILKE FREKVENSER DER BLIVER SENDT, DERNÆST HVAD DER BLIVER SENDT.
NORMALT KAN MAN BARE SE/HØRE VEJRUDSIGTEN FRA DANMARKS RA DIO/TV, MEN SELVOM DER PÅ DR. TEXT TV'S VEJRSIDER FINDES OVERSIGT FOR HELE DANMARK INCL. LOKAL MELDNING, SPECIAL UD SIGTER FOR BÅDFOLKET OG FOR PRIVATFLY. OG DISSE UDSIGTER KAN INDHENTES VIA TELEFONEN, MANGLER DER FAKTISK EN INTERESSERE GRUPPE DER ER BLEVET SPRUNGET OVER, NEMLIG RADIOAMATØRENE, (DET VILLE NOK OGSÅ VÆRE FOR MEGET FORLANGT).
HVIS ENS INTERESSE LIGGER I AT KØRE DX. PÅ VHF/UHF, KUNNE DET VÆRE SPÆNENDE AT PRØVE AT FINDE UD AF, NÅR DER ER FORHOLD I VEJRET, SOM KUNNE GIVE GODE RADIO FORHOLD. HVIS MAN KIGGER I FEKS. DEN AMERIKANSKE HÅNDBOG, VIL DER HER VÆRE EN BESKRIVELSE AF DE VEJRFORHOLD, DER ER MED TIL AT UDVIKLE FEKS. TROPO.
DET BLIVER NOK OGSÅ FORMEGET HVIS MAN SKAL UDDANNE SIG TIL METEOLOG, FOR AT LEGE LIDT MED RADIO, MEN MINDRE KAN OGSÅ GØRE DET, MAN LÆSER SELVFØLGELIG BARE VEJRUDSIGTEN, MEN VEL OG MÆRKE FOR HELE CONTINENTER AF GANGEN, OG DERTIL LÆGGER MAN DE OP LYSNINGER DER KOMMER FRA DE FORSKELLIGE LANDE, EN UDSIGT FOR NORDEUROPA HVOR ET HØJTRYK ER UNDERVEJS FRA WEST, OG VIL MØDE EN STATIONÆRT KOLDFRONT, VIL OM SOMMEREN MÅSKE SKABE DE RETTE FORHOLD. DE FORSKELLIGE INFORMATIONER DER BLIVER SENDT, PÅ HF, BLIVER OPDATEREDE BETYDELIGT HURTIGE END MAN KAN FINDE DEM, ANDRE STEDER, OG DET ER SELVFØLGELIG OVER DE OMRÅDER MAN ØNSKER AT KIGGE PÅ. MAN KAN OGSÅ SE UDSIGTER PÅ RTTY, MEN DET ER NOGET LETTERE AT OVERSKUE FORHOLDENDE PÅ ET LANDKORT.
DER BLIVER DER SENDT BILLEDER FRA DE GEOSTATIONÆRE OG ORBI TERENDE SATELLITER, DER VÆRE SIG ET VISUELT BILLEDE ELLER ET INFRARØDT (TEMPETATUR) BILLEDE, DET KAN GIVE ET GODT INDTRYK AF BEVÆGELSEN, DA DET ER MEGET OFTE AT VEJRFRONTER, FLYTTER ELLER KOMMER MED SKYER.
DER BLIVER ENDVIDRE SENDT "TEGNEDE" KORT, DER VISER FORSKELLIGE ANALYSER OG MÅLINGER, HVOR INFORMATIONERNE ER HENTET FRA SATEL LITERNE OG FRA MÅLINGER PÅ JORDSTATIONER SAMT OPSENDTE VEJR BALLONGER. OG DER BRUGES OGSÅ RADAR TIL LOKALISERING AF FEKS. RENGBYGER.
DE FLESTE VEJR STATIONER VIL KØRE EFTER ET FASTLAGT PROGRAM, SÅ HVIS MAN HAR FÅET EN TYPE KORT PÅ ET GIVENT TIDSPUNKT, VIL DER VÆRE MEGET STOR SANDSYNLIGHED, FOR AT DER VIL KOMME ET AF SAMME TYPE, PÅ SAMME TIDSPUNKT DAGEN EFTER, DISSE SENDEPLANER, BLIVER ÆNDRET MED MELLEMRUM, SÅ DET ER SVÆRT AT BESKRIVE ET HELT FORLØB, PÅ EN GIVEN ÅRSTID, OG SÅ FORVENTE AT DET PASSER, NÅR DETTE LÆSES. HVIS MAN TAGER BRACKNELL, DER ER EN ENGELSK VEJRSTATION OG KIGGER PÅ EN VILKÅRLIG DAG, VIL DET SE SÅDAN UD. FREKVENSER FOR 24 TIMERS SENDNING ER 3.2895 MHZ 8.0400 MHZ. OG 11.0865 MHZ. SPEED 120 LPM IOC ER 576.
36 TIMERS OVERFLADE PROGNOSE - FOR ANALYSE - OVERFLADE ANALY SE - TOTAL ANALYSE - 24 TIMERS PROGNOSE - 48 OG 72 TIMERS PROGNOSE - HEMISPHERE OVERFLADE ANALYSE - HEMISPHERE ANALYSE HAV ANALYSE OG 24 TIMERS PROGNOSE - HERTIL KOMMER DE FREKVENS CHECK OG DAGLIGE OPLYSNINGER OM SPECIELLE FORHOLD. HVIS MAN VIL KOMPLIMENTERE DETTE KAN MAN TUNE IND PÅ NORTHWOOD, DER ER EN ANDEN ENGELSK VEJRSTATION, SOM KØRER 24 TIMERS DRIFT PÅ. 4.24785 MHZ. 6.43685 MHZ. 8.49485 MHZ. 12.74185 MHZ. INDEX'ET ER DET SAMME SOM FØR, NEMLIG 120 LPM OG IOC 576.
SENDEPLAN - WIND OG VEJR PROGNOSE - BEVÆGELSE I ØVRE LUFTLAG VIND FORHOLD SAMMENFATTET - HAV OVERFLADE TEMPERATUR KORT.
DER ER FORSKELLIGE FREKVENSER PÅ SAMME STATIONER, PÅ FORSKELLI GE ÅRSTIDER, DER LIGGER FREKVENS LISTER PÅ FAX DISKENE OG DER ER MASSER AF INFORMATION PÅ OZ6BBS, DER HAR DE SIDSTE OPDATERE DE LISTER, OG ELLERS MÅ MAN TJEKKE TELEX', OG HER ER DER MANGE DER SENDER BÅDE LISTER OG OPDATERINGER, TIL BÅDE SATELLITER OG TIL HF WX FAX STATIONER.
MED SÅ MANGE TYPER AF KORT MED FORSKELLIGE MÅLINGER, KAN DET JO VÆRE RART MED NOGLE STANDARD METROLOGISKE UDTRYK, DET ER KUN TOMMELFINGER REGLER, DA DER ER ET HAV AF STANDARD UDTRYK OG MÅL, HVOR MÅL OG TABELLER ER FORSKELLIGE EFTER HVOR MAN BE FINDER SIG PÅ JORDEN, SÅ DE OPGIVNE MÅL ER MEGET GROVE, MEN ER DEM MAN FINDER SOM CIRKA STANDARD VÆRDIER FOR VORES BREDDEGRA DER. OG DE KAN ALLIGEVEL VÆRE +/- 100%. UDEN DER ER NOGET EXTREMT I DET.



SKYER.


HER BRUGES TRE HOVEDFORMER SOM ER BESKREVET :
NR 1 KLODEFORMEDE SKYER = CUMULI FORKORTET TIL CU.
NR 2 SKYER I LAG = STRATI FORKORTET TIL ST.
NR 3 FJERSKYER = CIRRO FORKORTET TIL CI.
HERTIL KOMMER UDTRYKKENE FOR SKYHØJDE :
NR 1 LAVE SKYER SOM ER MELLEM JORDEN OG OP TIL ET PAR KM
. NR 2 MELLEMHØJE SKYER SOM ER MELLEM 2 OG 8 KM.
NR 3 HØJE SKYER SOM ER 8 KM. OG OP TIL CIRKA 12 KM.
DE FORSKELLIGE FORMER AF SKYER HAR FORSKELLIGE ANDRE FORKORTEL SER EFTER DERES HØJDEPLASERING OG DERES DERVED ÆNDREDE UD SEENDE: SC-CB-NS-AC-AS-CC-CS
TÆTHEDEN AF SKYER OPGIVES SOM.R> 
KLART ELLER LIDT SKYDÆKKE = 0-2/8.    LETSKYET = 1-3/8
VEKSLENDE = 2-6/8   SKYET = 5-7/8     OVERSKYET = 8-8/8

VINDSTYRKE.


DETTE SKULLE IKKE VÆRE NØDVENDIGT AT FORKLARE I TEKSTFORM, DA DET STÅR I NÆSTEN ENHVER LOMMEBOG.

SIGTBARHEDER.


MEGET RINGE SIGT BETYDER AT MAN HØJST KAN SE 1 KM.
RINGE SIGT=1-5 KM. MODERAT SIGT=5-10 KM. GOD SIGT=OVER 10 KM.

HASTIGHED.


HASTIGHED ANGIVES SOM KNOB, EN KNOB ER DET SAMME SOM 1 SØMIL I TIMEN, SOM IGEN ER DET SAMME 1852 METER, DETTE ER CIRKA 1/2 SEC/METER.
HØJTRYK = ET OMRÅDE MED HØJ MILLIBAR TRYK, OG SOMMEREN GODT VEJR MED SOLSKIN, OG OM VINTEREN KOLDERE VEJR.
LAVTRYK = ET OMRÅDE MED LAV MILLIBAR TRYK, DÅRLIGERE VEJR OM SOMMEREN, OG NEDBØR OM VINTEREN.
KOLD/VARM FRONTER, ER ET OMRÅDE DER FREMKOMMER NÅR EN KOLD OG EN VARM LUFTMASSE MØDES.
DER FINDES EN MASSE BØGER OM DETTE EMNE, SÅ HVIS MAN VIL VIDE MERE, ER DER MASSER AF MUGLIGHEDER. HVIS MAN SLÅR OP I ET PAR BØGER, KAN MAN FÅ DENNE FORKLARING TROPO (MUGLIGHED FOR DX'ERE PÅ FEKS VHF).
TROPOPAUSEN= OMRÅDET MELLEM TROPOSFÆREN OG STRATOSFÆREN. OG I STRATOSFÆREN FOREGÅR DER INGEN VEJRDANNELSE, OG ALT VARM LUFTS OPSTIGNING BLIVER STOPPET HER, ALTSÅ VORES DX FORHOLD VIL STARTE UNDER STRATOSFÆREN, HVIS HØJDE SVINGER MELLEM 16 KM. HØJDE VED ÆKVATOR OG DET HALVE VED POLERNE.
NÆSTE ORD BLIVER ALTSÅ TROPOSFÆREN.
DEN DEL AF ATMOSFÆREN, HVOR ALT DANNELSE AF SKYER OG NEDBØR FOREGÅR, DEN ER ENDVIDRE KENDETEGNET VED EN JÆVN FALDENDE TEMPERATUR, FRA BUNDEN MOD TOPPEN, OG DENNE JÆVNT FALDENDE ER DET SAMME SOM CIRKA 1/2 GRAD PR. 100 METER.
OKKLUSION=ER EN SAMMEKLAPNING, DETTE ER NOGET DER SKER, NÅR FEKS. EN KOLDFRONT HAR HURTIGERE HASTIGHED END EN VARMFRONT, OG VIL BEVIRKE AT VARM LUFT IMELLEM DE TO FRONTER VIL STIGE OPEFTER.
TEMPERATUREN FALDER OP IGENNEM ATMOSFÆREN,OG DET ER NÅR DER SKER EN ÆNDRING AF DET, DER BLIVER MUGLIGHED FOR LØFTEDE FORHOLD PÅ FEKS. VHF, ALTSÅ NÅR DER KOMMER VARMERE LUFT OVER KOLDERE LUFT, DEN VARMERE LUFT KAN INDEHOLDE STØRRE MÆNGE VANDDAMP EN DEN KOLDE, OG DETTE ER MEDVIRKENDE TIL AT EN REFRAKTION/AFBØJNING, AF RADIOBØLGERNE KAN FINDE STED. DETTE KAN SES PÅ NOGLE AF DE SATELLITBILLEDER DER BLIVER RETRANSMITERET PÅ HF. NEMLIG DEM HVOR DER ER EN TEMPERATURSKALA LAGT IND PÅ BILLEDET, I FORM AF EN GRÅTONESKALA, MED TEMERA TURER UD FOR HVER GRÅTONE. EN LYS GRÅTONE VIL BETYDE LAVERE TEMPERATUR, OG VIL HÆNGE SAMMEN MED HØJDEN PÅ SKYERNE, OG DER VIL DE HØJESTE SKYER VÆRE DE KOLDELSTE, HVIS MAN SÅ PÅ ET SATELLITBILLEDE, DER HVISE ET STORT OMRÅDE AF MELLEMHØJE SKYER, SER ET "PLET" MED EN MØRKERE GRÅTONER, ER DER NORMALT TO MUGLIGHEDER,NR. 1 AT DER INGEN SKYER ER, HVIS DETTE ER TIL FÆLDET, KAN MAN SE JORDEN/VANDET IGENNEM HULLET. NR. 2 AT MAN IGENNEM HULLET KIGGER PÅ LAVERE SKYER DER ER VARMERE, ELLER OGSÅ DET VI HÅBER PÅ, EN TEMPERATURFORØJELSE I LUFTLAGET. DETTE KAN MAN UNDERSØGE VED AT KIGGE PÅ HF. HVOR DE TEGNEDE KORT VIL HAVE MANGE GANGE FLERE DATA, OM HØJDE-RETNING-TEMP-TRYK OG FRONTER O.S.V. DET SKAL LIGE NÆVNES, AT ALLE DE STEDER, HVOR DER STÅR CIRKA ELLER NORMALT, ER DET FORDI JEG IKKE HAR KUNNE FINDE NOGLE STEDER, HVOR DET IKKE BLIVER BRUGT I FORKLARINGER- NE, HVIS DER ER EN METROLOG DER LÆSER DETTE HER, OG ER VED AT DØ AF GRIN, OG HAR LYST TIL AT LAVE EN ARTIKEL OG UDBREDNINGS FORHOLD OG KORTLÆSNING/TYDNING, VIL DETTE VÆRE MEGET VELKOM MENT, DA OVERSTÅENDE IKKE BYGGER PÅ ERFARRING, MEN PÅ HVAD MAN KAN SLÅ OP I METROLOGISKE BØGER.



GOD FORNØJELSE, MICHAEL DE OZ1HEJ.


TIL ARTIKEL INDEX