Der er to klasser af metologiske satelliter, styret af fire forskellige argenturer. De geosationære er i en fast position over ækvator, i en højde af cirka
36000 km. Hver af disse kan leverer et billede, af hele jorden hver halve time.
De orbiterende satelliter har 14 omløb omkring jorden i døgnet, med en højde på
omkring 850 km. Hver af disse satelliter kan leverer billeder og andre data,der
dækker hele jorden to gange i døgnet, med en opløsning på cirka 1 Km.
Det primære formål med satelliterne er skybilleder, men der flere muligheder
Bla. at fungerer som relæ for fjerntliggende vejrstationer.
Den geostationære meteosat-5, som præsterer 48 billeder i døgnet, i tre spectral
bånd, (fem kanaler), sender data til eumetsat, hvor de bliver for behandlet in
den de bliver udsendt til brugerne. De behandlede data, sendes i digital form,
til omkring hundrede brugere. Dernæst sendes der fra eumetsat analoge data til
bage til meteosat-5 i wefax format, der så igen udsender signalet (wefax) til
omkring 1200 registrede brugere.
GOES satellitens billeder, taget over atlanten, modtages aff jordstationen i
Lannion i Frankrig, dette gælder også den japanske sarellit GMS, begge satel
liters billeder, bliver udsendt via meteosat-5, som både digitale og analoge
billeder.
Meteosat-5 er også relæ for en række af automatiske og halvoutomatiske, obser
verings stationer (vejr og "miljø"). Data fra disse stationer, bliver modtaget
i tyskland, og vidresendt eller direkte retransmiteret vidre til brugerne.
Meteologiske og andre data, så som sky bevægelser-vand overflade temperatur
og andre former for klimatiske data, kan de enkelte brugere erhverve fra eumetsat
Man kan endvidre bestille ældre data fra eumetsat, som har gemt data fra 1997,
som kan bestilles hos eumetsat, i forskellige formater, magnetbånd - fotografier
o.s.v.

Den næste generation af meteologiske satelliter fra eumetsat, vil efter planen
starte med opsendelsen af MSG-1 i midten af år 2000. og 18 måneder efter MSG-2
og endelig i 2006 MSG-3, hvis opsendelsetidspunkt er samtidig med den teoretiske
holdbarhedstid for MSG-1.
De nye satelliter vil med en ny type radiometer, (scanner), kunne leverer bil
leder og data hvert kvarter, vilket er en fordobling af den nuværenden satellit,
endvidre ville billederne blive scannet med 12 spectraler imod de nuværende tre.
Forøgelsen af data hastigheden, ligger bla. i udviklingen af radiometeret SEVIR.
Hovedbestandelen af data fra MSG, vil altså være multi-spectrale billeder med
bla luftmasse analyser med en højder under 15 km. Man har stadig de nuværende
formater, men kan tilbyde mere anvancerede typer af bla. billeder, på grund af
det større antal af spectrale bånd man har til rådighed.
